Automatiktekniker til moveero i Nagbøl
Er du teknisk stærk og har interesse for robotter? Så er du måske vores nye kollega!
🔍Vi søger en dygtig medarbejder til en travl hverdag med ansvar for at vores produktion kører upåklageligt🔍
Hos os får du:
• SUPER gode kollegaer
• Arbejdstid: Som udgangspunkt daghold, men aften-, nat- og weekend kan forekomme
• En god grundløn, faglært tillæg og Frit Valgs Lønkonto
• Pensions- og sundhedsordning, tilskud til motion, massør, frugtordning og en meget aktiv personaleforening
Om stillingen
Vi er en stor produktionsvirksomhed med mange forskelligartede produktionsprocesser. Stillingen som
automatiktekniker er placeret i vores Vedligeholdelsesafdeling, og du bliver en del af et team på 19 dedikerede
specialister. Du skal bl.a. identificere og implementere løsninger, som optimerer produktionen, du skal lave
fejlfinding på automatiske anlæg og robotter ligesom du skal medvirke til udvikling af systematisk og forebyggende
vedligehold.
Om dig
Vi forestiller os at du har en baggrund som industritekniker eller automatiktekniker, og at du har erfaring med
fejlfinding og indkøring af automatiske maskiner. Du har meget gerne kendskab til robotter (her hos os har vi
primært ABB), og har du erfaring fra en industrivirksomhed med både automatiske anlæg og robotter er det et
ekstra plus.
Du er vant til at færdes i et travlt miljø, hvor du hurtigt skaber det gode overblik. Du lægger vægt på kvalitet, er god
til at prioritere og kan lide at være den der går forrest i en udfordrende hverdag med meget afvekslende opgaver.
Du er naturligvis en engageret teamplayer med et godt humør og en god fysik, som har lyst til at arbejde i en
spændende produktionsvirksomhed. Du er selvkørende og ved, hvorfor du skal lave den rigtige kvalitet – første
gang.
Herudover er det væsentlig at du taler og forstår dansk.
Send din ansøgning til nytjob@moveero.com med overskriften ”Automatiktekniker”.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Teknisk medarbejdende Projektleder Magnus Schmidt på
telefon: 22 87 70 65.
Vi indkalder relevante kandidater løbende.
moveero er verdens førende producent af off-highway hjul, der leverer et veldokumenteret sortiment af produkter
og systemer af høj kvalitet. Vi har produktionsanlæg i Europa og Nordamerika, hvorfra vi leverer til agro-, bygge-,
industriel- og minedriftsindustrien, herunder til mange af de førende internationale OEM’er (originale
produktfremstillere) indenfor disse sektorer. Hos os er vi ca. 380 ansatte, og vi ligger tæt på Kolding og Lunderskov.
Vil du vide mere, så læs her om koncernen moveero Udvikling – hver dag